Jeg blev født på Frederiksberg den 20. december 1953.
Men allerede inden jeg var blevet et år, flyttede mine forældre til Jylland. Og da jeg var for lille til at klare mig selv, flyttede jeg med. I 1956 fik jeg en lillebror, Mads.
Min far var advokat, min mor havde en B.A. i engelsk litteratur fra Wagner College i New York, men arbejdede ikke, mens min bror og jeg var helt små. Til gengæld skrev hun en masse kronikker. Det gjorde min far også. Min mor skrev mest i Berlingske Tidende, min far mest i Aktuelt. Indimellem skrev de også begge to i Politiken.
Det var min mor der engang i en kronik i Berlingeren fandt på udtrykket ‘nøglebarn’, hvilket ifølge Nudansk Ordbog er et barn, hvis forældre er borte om dagen, og som derfor går med nøglen til hjemmet, fx. i en snor om halsen.
Mine forældres flittige kronikskriveri udsprang næppe udelukkende af kedsomhed i provinsen og trang til at blande sig i debatten og påvirke samfunds- og sprogudviklingen. Det var dengang aviserne betalte rigtige menneskepenge for kronikker, så den klikkende skrivemaskine af mærket Tempotype der udgjorde en væsentlig del af lydbilledet i min tidlige barndom har været en vigtig indtægtskilde for den unge familie.
Da min bror og jeg blev lidt ældre, begyndte min mor at undervise i engelsk på Aalborg Handelsskole. Det blev hun ved med til pensionsalderen.
Mine forældre døde for få år siden. Et traumatisk forløb som har sat sig tydelige spor i romanen Reparation af spunsvægge fra 2007, og som jeg har beskrevet i et essay, ‘Den yderste uretfærdighed’, som kan læses her:
I 1972 blev jeg student fra Aalborghus Statsgymnasium og flyttede til Århus, hvor jeg gik på universitetet og læste engelsk og moderne og sammenlignende litteraturhistorie. Da jeg blev kandidat, blev jeg ansat på Engelsk Institut, AU, hvor jeg underviste frem til 1985, da jeg debuterede med en novellesamling, Unaturlig omgang med får.
Den er siden blevet fulgt op af elleve romaner, senest Bréac ved den yderste rand, som udkom i efteråret 2013. Se Bøger
Hvad ellers?
I begyndelsen af 90’erne flyttede jeg tilbage til mit udgangspunkt, det indre Frederiksberg.
Jeg har været gift to gange, først med Karen Leth-Sørensen, siden med Anne-Marie Christensen. Hende er jeg stadig gift med.
Jeg har to børn. Søren er jurist fra Københavns Universitet, som hans farfar var det før ham. Astrid går på Søborg Skole. Det er der ingen i familien der har gjort før. Søborg Skole ligger i Søborg, hvor jeg bor nu. ‘I et dejligt hus’. Det påstod Bagsværd/Søborg Bladet i hvert fald, dengang Reparation af spunsvægge udkom.
Søborg er et sted i rivende udvikling. For nogle år siden så Marie en yngre mand stå og rive den af foran Danske Bank på Søborg Hovedgade. Nogle dage senere åbnede der en Netto lidt længere nede ad hovedgaden, over for Irma og Fakta. Sådan sker der så meget.
Årene 2011-13 sad jeg, sammen med Ida Jessen og Trisse Gejl, i Statens Kunstfonds litteraturudvalg.
Den 12. september sidste år havde jeg den store glæde og ære at modtage Danske Autorers Hæderspris ved et arrangement i Dansk Forfatterforenings lokaler i Strandgade, København.
Se også Nyheder.
Tirsdag den 30. september 2014